Menu

Der findes et populært brutalt udsagn: Meninger er som røvhuller, vi har dem alle sammen, og udbyttet af dem er til at skylle direkte ud i lokummet.

Sådan har jeg det i hvert fald ofte, når jeg læser debatindlæg. Det er den sjældne debattør, der vender en reel diskussion til konstruktive indslag.

Det samme gælder et debatindlæg, som jeg læste på Facebook i dag. Det hævder at stamme fra Politikken. Det tvivler jeg ihærdigt på, og jeg kan ikke finde det, måske er det skrevet ind fra den trykte udgave? Hvor er dato? Hvor er henvisning?

Debatindlæg fra Facebook

Lærerne versus forældrene

Den unge lærervikar Mikkel Lund har produceret et debatindlæg, som tager fat i en efterhånden trivielt nedtrådt konflikt. Lærere landet over mener at forældre ikke opdrager deres børn, og at denne mangel fører til at elevernes adfærd er håbløs i skolen.
Hvis du virkelig, virkelig keder dig, kan du hente det formodede opkast i PDF her.

Jeg betvivler ikke, at problemstillingen er reel. Det er også min observation, at elever i dag har et fokus på 2-3 minutter på hver time, og at alle ulykker og elendighed har andre årsager end dem selv. Jeg kan ikke udpege årsagen – adfærd er en sindssyg kompleks psykologisk størrelse, især for børn, men en udfordring er det da.

Det er også min umiddelbare – og aldeles videnskabelig udokumenterede – påstand, at nogle forældre kunne have gavn af at opdrage mere på deres børn.

Her så stopper festen så også.

Kom med løsninger, ikke udløsninger

Mikkel Lund, hvis du altså findes. Dit indlæg er emotionel svag udbasunering, der er direkte medvirkende til at forstærke problemstillinger og polarisering af debatten. Du er ung, og skal lære at samle debattørerne, ikke optrappe konflikten. Ved at hælde benzin på bålet, går du foran med et rigtig dårligt eksempel for ungdommen i dag – du viser dem at det er okay at tude, frem for at komme med konkrete løsningsforslag.

Børn og unge i dag er, helt veldokumenteret, storbrugere af sociale og digitale medier. De bliver dagligt bombarderet med debattørers og journalisternes polaseriserende artikler. Der bliver skreget an til konflikt og emotioner, og de sociale medier vælder af sympatiserende ”shares” og kommentarer, og der kommer sjældent løsningsforslag og konstruktiv debat. 

Ikke noget under, at vores børn ikke kan være produktive, og selvkritiske. I de sociale og digitale medier peger vi fingre af alle andre end os selv. 

Hvor pokker bliver spørgsmålene af?

Hvem forsøger at konkretisere de mange problemstillinger der bør stå i centrum for debatter?

Hvor er de gode idéer?

Og i øvrigt, skændes du med andre foran dine børn? Nej vel, så lade være med at gøre det på nettet! 

Gå foran med det gode eksempel

Derfor, kærer debattør og dig som er så aktiv på de sociale medier: Kom med konstruktive indspark, ikke sympati-delinger, der blot er med til at forstærke konflikter.

Brug energien på noget produktivt, frem for at tilsmøre nettet med yderligere lort fra det cirkelformede meningsorgan.

Jeg vil vælge at gøre Mikkel Lund til en vred digital gestalt. En repræsentation af et frustrerede mennesker, formentlig fortrinsvis lærere og pædagoger.

Kære vrede og frustrerede gestalt. Du kunne starte med at spørge:

Hvorfor er det forældrene fravælger at opdrage på deres børn?

Hvilke markante kilder er der til børns dårlige adfærd?

Er det mangel på opdragelse, der er den største faktor i børns dårlige adfærd?

Hvordan kan vi støtte hinanden i at forbedre børns adfærd?

Hvilke små ting kan vi alle tage fat i allerede i dag?

Og vigtigst af alt: Hvad kan jeg, som debattør, bidrage med småt som stort, når jeg står op om morgenen?

Mulige og hypotetiske forslag kunne være at spørge

Er arbejdsmarkedet blevet mere krævende af forældrene, så de har mindre overskud når de kommer hjem?

Skal arbejdsgiverne inddrages, så de kan bidrage til at forældre får mere overskud?

Vil en 30 timers arbejdsuge reelt medføre en bedre udvikling for forældre, og deres børn?

Har forældre rollen ændret sig igennem tiden? Hvad kan det skyldes?

Og hvordan påvirker vi den, så den får en bedre indflydelse på vores børn?

Vigtigst af alt:

Vil det have indflydelse på børns opdragelse, direkte som indirekte, at debatten i de sociale medier ændrer sig fra at være fingerpegende udløsninger til produktive indslag?

Tænk på det. Forældre og lærere vil begge opleve sig under mindre beskydning i medier og den politiske debat. I  stedet vil de mærke at løsninger og gensidig respekt er omdrejningspunktet, ikke konflikter og følelser og manglende ansvarsfølelse.

Det vil børnene også, og det er jo netop det vi skal lære dem, at finde løsninger, ikke skabe konflikter. Vis dine børn at du tager ansvar. At du behandler andre  med respekt.

Klip fingeren af!

En tyk grå dis indhyller provinsen. Mørket trænger sig på. En flok modne kadavere er samlet om et bord, for at konfrontere stavrende tarmflænsere, spurtende hjernefræsere og frådende fattys – de særligt blæverfede zombier.

Der er dømt brætspilsaften og udfordringen hedder Zombiecide.

Samarbejde om at sable zombier

Det er ganske vist nogle dage siden Evil Dead, og Shaun of the Dead, satte ild i de zombiesjæle – hvis zombier da overhovedet har sjæle – som atter blev genantændt med 28 days, 30 days of night og Walking Dead. Det skal dog ikke holde os fra smilende at svinge motorsaven, ligge skrigende skinneben til zombietænder og lade uhyggen løbe af med os.

Zombiecide er ikke et spil for konkurrencefanatikere, der elsker spil som Settlers, Trivial Pursuit eller Matador. Spillet er et samarbejde for op til 6 spillere, om at

  • gennemføre en række mål
  • holde horder af cerebral-sultne zombier
    og
  • storme panisk mod målstregen – spillepladernes exit-zone.

På bordet placeres 9 plader, for at skabe omgivelserne, som er en bymidte med veje, boliger og dampende kloakdæksler. Herefter tropper spillerne modigt op på på et startfelt. De får tildelt en række delmål, de skal opnå uden at servere deres indvolde for sultne zombier. De genopståede døde kommer dernæst lykkeligt slæbende til live på forskellige punkter, og bevæger sig efter fastsatte regler i retning mod de nærmeste og hjælpeløse spillere.

Grusomt grej og gravstemning

Selvom spillerne indledningsvis bevæbnes med ynkelige stegepander, sløve økser og rustne koben, er der gudskelov hjælp at hente. I spillerunderne er det muligt at endevende boliger for at finde bedre våben og udstyr. Når det går sløjt for sig, må du nøjes med at udstyre stegepanden med et kikkertsigte. Er du derimod heldig, får du mulighed til at iføre dig Jason Vorhees’ hockeymaske og kværne Ashley ‘Ash’ Williams kædesav igennem zombiernes forrådnede bruskmængder.

Zombiecide er et overraskende morsomt men krævende rundebaseret brætspil, hvor sværhedsgraden justeres løbende, som spillet skrider frem. Hver gang en spiller afliver en krybende kødslæber, stiger dennes niveau – lidt som du kender det fra computerspil. Umiddelbart en glimrende udvikling, da det udløser alt fra ekstra træk til særlige egenskaber, men som modtræk øges mængden og typen af zombier, der trænger sig sultent ind på spilbrættet.

Zombiecide serverer fatalt slagtøj

Selvom det er fristerende, at kaste sig ind i zombiemængden med blodigt boldtræ og klistret katana, kræver hvert træk omtanke. Når døren til en bolig brydes ned med en økse eller motorsav, myldrer det frem med flere zombier, hvorfor det er mere end almindeligt belejligt, at have en medspiller klar til at følge op med hofteholdt haglgevær eller molotovcocktail.

Undertegnede nåede to gange i løbet af aftenens blodige brætbuffet at blive solooffer for sultne zombier, i forsøg på at bane vej til næste post på spilpladen. Dejligt med et spil, der kræver kollaboration, og ikke individuel præstation.

Kom godt fra start med Zombiecide

Selvom Zombiecide så afgjort er sjovest i et zombieslæng på op til 6 personer, så er spillet også egnet til sololeg, hvis man da er brætspilstrængende og har bosat sig på en øde ø.

Der skal påregnes 1-2 timers gennemlæsning af reglerne. Som en del af reglerne, anbefales det at gennemføre prøvespillet, som tager udgangspunkt på 2 plader og reduceret sværhedsgrad. Et regulært spil omfatter 9 plader – med mindre man altså er helt zombie-tosset og har tilkøbt udvidelser til spillet.

Zombiecide kan varmt anbefales, hvis du mangler et spil til mere end 4 spillere, og samtidig har været helt opslugt af klassiske zombiegyserne eller deres moderne afkom. Go Zombiecide!

Vinteren har tidligt ladet sin nænsomme og kølige hånd fremkalde en sårbar gåsehud på landskabet. Jeg er på vej ud i den, ud fra min filosofi om, at sommervejr er til cykling, og vintervejr er til vandring. Oktober månedens farverige pallette er stilnet af og erstattet af svage nuancer i det skarpe vinterlys.

Prolog til vintermånederne

Traditionelt fyldes jeg med bølgende melankoli og barnlige forventninger, når mørket trænger sig på. Barnet i mig drømmer romantisk om høj sne og julebelysningen i byen, og min indre melankolske faderfigur savner drømmen om juletræ, familiehygge og at kunne forkæle de børn og familie han ikke har.

Vinteren er  den tid, hvor jeg oftest vandrer meget. Det er som om min sjæl og naturen følger en langsommere rytme om vinteren, hvor høj kadence og cyklens fart på asfalten ikke hører til.

Forår, sommer og efterår er pompøse og overvældende, er opfordrer til de lange ture med cyklen, hvor min fysik fægter med årtidens liv og kærlighed.

Vinteren synes jeg derimod kantet, skæv og sårbar på en fascinerende måde. Særligt i vintermånederne er mine sanser mere opmærksomme på de små skarpe detaljer, der gør vinteren så fantastisk for mig.

Vanlig vandring i Herlufsholms skove

Praktisk beklædning er sjældent æstetisk med mindre dankortet har glødet voldsomt i tøjbutikken hele efteråret. Det er jeg egentlig også ligeglad med. For når solen skinner fra en klar himmel, så glemmer jeg hurtig, at jeg føler mig som en menneskelig traktor med ulden badehat.

I det hele taget glemmer jeg stort set alt, efter kort tids vandring. Når asfalt og fliser erstattes af den knasende sne på jordbund, eller det sagte tråd i fugtig jord, befinder min krop sig godt nok i naturen, men  er samtidig også blevet en del af den.

Gåturen bliver en gensyn med dele af min egen personlighed, som ellers har hvilet i et halvt års tid. Samtidig konfronteres jeg øjeblikkeligt med forandringer, som havde noget ændret på en del af min krop. Områder af træer mangler som følge af kraftig blæst eller uforståelig fældning. Et vandløb har snoet sig anderledes igennem skovbunden, og leger lystigt med sten, grene og træstubbe. Stierne fører mig af andre veje.

Skoven afspejler oplevelserne for det forgange halvår. Lige som livserfaringer og oplevelser har justeret mit adfærd og livsanskuelse, har naturen også ændret karakter og tilbyder mig flere nye oplevelser.

Ophold og meditation

Undervejs gør jeg ophold for at gøre iagttagelser. Jeg lytter til den smeltende sne tromme mod løvfaldets bløde hænder og dufter ferskvandet fra den strømmende Suså. Et sted over mig springer et egern afsted og medfører en lystig regn af dråber, der bølger åens spejl med et væld af ringe.

For en stund sætter jeg mig i egernets sted. Jeg iagttager min plads ved åens friske strøm, hvor jeg nyder refleksionerne af træer i vandet. Jeg, den store sorte bipedale skikkelse med den sorte polstring på hovedet.

Er det sådan et egern opfatter mig? Er det forundret? Nysgerrigt? Jeg vælger at fastholde idéen om, at nysgerrigheden er gensidig, og griner indvendigt over tanken, for jeg kommer jo aldrig til at kende svaret på gåden!

Det er rendyrke velvære at stå og meditere ved den tanke. Troen på, at naturen er mere forunderlig end videnskaben nogensinde vil kunne dokumentere.

En ældre rødklædt herre passerer mig på dette tidspunkt, ved siden af ham en trofast og smuk collie. En lun og rolig gestus med hånden signalerer en gensidig respekt ved vores korte møde, under træernes sparsomme november-beklædning. Ord er overflødige. Det er som om vores afslappede sind udsender samme betagede nydelse af naturen.

Glæde og sorg i de mørke dage foran mig

Det er ganske givet at mørket og melankolien er medvirkende til, at jeg hvert år indleder en ny flirt med skove og stier. Jeg ser alligevel frem til at vandreturene bliver en afslappende rytme, og mit indre barn griner fjollet, ved håbet om, at vandringen forsødes med knæhøjt sne, og måske godt selskab i form af andet end et egern.

Rigtig god vinter til jer alle derude!

 

 

 

Ikke siden Star Wars re-introducerede Harrison Ford, Carrie Fisher og Mark Hamill har jeg gæstet de røde sæder i biografen. Det er sjældent jeg fristes, men Marvel lokkede gevaldigt med et alternativt kort i puljen.

Dr. Strange pirker til både sanser og opfattelse af tid og rum, og spiller samtidig lidt på old-school kung-fu og hinduisme. Det er da skønt med noget der er lidt mere underligt end mutanter i hobetal og Hugh Jackmans trættende brystbehåring?

En af de gemte flasker Marvel-druer

I min barndom herskede især Bruce Banner og Peter Parker samlingerne af Marvel tegneserier. DC Comics havde et lille ydmygt hjørne, og henholdsvis Jim Davis og René Goscinny lokkede med deres alternative hygge-univers.

Det var især den grønne hulk, og Banners ukuelige kamp med sit temperament og retfærdighedfølelse, som jeg spejlede mig i. Dernæst Peter Parker med sin ensomme nørdede aflåste tilværelse, fanget i forskellige trekantsdramaer, som jeg også fantaserede om.

Dr. Strange er og var en karakter, som ikke gæstede mine tegneseriesamlinger. Bruce Banner fik i tegneserierne af og til hjælp af bl.a. Wolverine, og Daredevil gav Edderkoppen en hjælpende i ny og næh.

Men Dr. Strange er og var fraværende. Med god grund. For modsat hovedparten af tegneserierne jeg var tilhænger af, er dr. Stephen Vincent Strange ikke en mutant. Figuren Dr. Strange er i langt højere grad et biprodukt af mystik og religion end videnskab, og bidrager derfor et helt andet malerisk og farverigt Marvel-univers. Samtidig kommer Stephen Vincent Strange først til næsten 20 år efter at mine to helte fandt deres vej til trykkeri for første gang.

Strange som anderledes biografoplevelse

Af samme årsager tilbyder Dr. Strange også en noget anderledes superheltefilm, end dem vi er blevet vant til. Uanset om du har fulgt Avengers, Iron Man eller den afskyelige voldtægt af Peter Parker, så lever de i samme, efterhånden ret udvandede, filmunivers.

Allesteders aktive Benedict Cumberbatch (Dr. Strange), Mads Mikkelsen (multi-dimensionernes Hannibal Lecter) og karismatiske Tilda Swinton bløder en fabelagtig historie om den ulykkelige neurolog Stephen Strange, der efter et møde med livets uforudsigelige vridninger (pun intended!), finder sig en ny tilværelse som lærling om kampe i tid og rum.

Historien får god tid til at bygge op. For en gang skyld har Hollywood ikke susende travlt med at accelerere filmen fra nul til ulideligt på 5 minutter. Karakteren Dr. Strange tilføres arrogance, intelligens, materialisme og rigdom, som ganske tilfredsstillende udfordres af religion og åndelighed, mens Cumberbatch tilføres rette mængder kampsport og forståelse for chakra.

Undervejs i filmen får jeg uvilkårlige flashbacks til en lørdag aften for mange år siden. Her sad jeg alene i Næstved Bio og lod mig opsluge af The Matrix på opfordring af min amerikanske veninde og X-files tilhænger Diane O’Connor. Salen var nærmest tom, og filmen uhørt overset af publikum. The Matrix gik hurtigt hen og reformerede mit – og mange andres – perspektiv på visuelle effekter, action-sekvenser og ideen om, at også videnskaben tilfører vores liv nye dimensioner.

Dr. Strange driver den et niveau længere. Tilda Swinton, Mads Mikkelsen og Marvels special-effects team vrider dine visuelle sanser ud i rendyrket LSD sus af optiske illusioner  Gader og bygninger foldes i flere imponerende vinkler og dimensioner, og stakkels Rachel McAdams bliver trukket godt rundt i manegen, mens Dr. Strange forsøger at rede jorden, sammen med sine medsvorne kultmedlemmer.

Endnu en Marvel helt reder verden

For nu lige at bevare fatningen. Efterhånden har hele Marvels palette af helte jo reddet jorden og universet fra at gå under et par tusinde gange. Sådan er det jo! Og Dr. Strange er ingen undtagelse. Det er god versus ond, og så er den bare ikke længere.

Det er dog figuren og kulturen bag Dr. Strange, der gør filmen væsentlig mere appellerende end kvalmende simple Avengers, Captain America eller Robert Downey Jr. som blikmanden jeg efterhånden er blevet meget meget træt af.

Jeg elsker den måde Scott Derrickson etablerer det mystiske univers som Stephen Strange bliver opslugt af. Der er gode doser af humor, men også den rette respekt og mystik, som etablerer et troværdigt og underholdende miljø.  Lad os da endelig få mere af det, Mr. Derrickson, det er du satme god til!

Scott Derrickson er da heller ikke uvant med det mystiske og lidt bizarre. The Exorcism of Emily Rose står på hylderne med DVD’ere i stuen, og han har sågar haft fingrene i en af min barndoms uhyggelige hovedkarakterer i Hellraiser serien – som uvilkårligt også samler støv i stuen.

Uden at afsløre for meget, kan jeg sagtens tillade mig at opfordre dig til at tage en tur i biografen, og nyde Marvels seneste skud på stammen af superhelte og skurke. Ikke kun de visuelle effekter er imponerende. Lydsiden er medrivende og effektfuld, beklædning og scener har fået det rette strøg, og ser ikke forhastet og sløset ud, som i seneste Avengers film, eller uvilkårligt skævt indrettet som i sidste kapitel af Iron Man.

Dr. Strange er absolut en af de positive oplevelser, og lur mig om ikke den finder vej til Blu-Ray samlingen på et tidspunkt! God fornøjelse!

 

 

 

Det er efterhånden mere end 1½ år siden, at jeg stiftede bekendtskab med Guldtryk Reklame. Som en af de få historiske lokale virksomheder i Næstved, har jeg af flere ombæringer tilbudt og udført opgaver for Guldtryk, i håb om at virksomhed ikke bliver historie, men også en del af fremtiden.

Jeg gider ikke læse, gå direkte til webshoppen Guldtryk.com

Trykkeri, serigrafi, storformatprint og webshop

I december 2014 besøgte jeg for første gang en dreven forretningsmand og serigraf. Gennem Jobnet var jeg blevet opmærksom på, at han ønskede at øge trykkeriets omsætning, ved at tilbyde fremstilling af tryksager via en webshop.

Trykkeriet, Guldtryk Reklame, har haft til huse i Næstved siden 80’erne, og er blandt de små tilbageværende trykkerier, som har overlevet

  •  dels de økonomiske nedture tiderne har budt i både 80’ere og 00’erne
  •  ankomsten af hjemmesider og digitale medier
  •  skiftet fra traditionel offset tryk og serigrafi til digital print og produktion
  •  fusion og samling af mange trykkerier i bl.a. Holland, Polen og Kina, som sælger sindssygt billige tryksager (med dertilhørende risiko for voldsomt svingende kvalitet).

Målet er og var ikke at få 1000 ordrer ind om ugen, men at øge den eksisterende omsætning. Måske med 5 eller 10 ordrer om ugen, eller bare om måneden. Det vigtigste er egentlig at gøre webshoppen til et butiksvindue, der præsenterer bare et lille udvalg af de mange varer en lokal trykker kan tilbyde. Forhåbentligt bidrager det til, at danske forbrugere, privatpersoner, virksomheder som offentlige, opdager at kvalitet på tryksager bestilt i Danmark, gennem en erfaren trykker, er bedre end bestilt hos på en hjemmeside eller via en sælger, og produceret i udlandet.

Webshop med voksende ambitioner

Hvor svært kan det så lige være, at lave en webshop? Markedet har brug for danske varer og dansk kvalitet.

Ikke nødvendigvis synderligt svært, tænkte jeg. Det skulle jo ikke være et designværktøj som det Vistaprint tilbyder, men et bestillingsværktøj, hvor du kan tilkøbe assistance fra Guldtryk Reklame, hvis ikke du eller din virksomhed har adgang til en grafiker.

Derfor kastede Guldtryk og jeg os ud i et samarbejde. I løbet af foråret 2015 lærte vi, at en webshop med tryksager overstiger niveauet, som vi kender fra webshops der sælger tøj, computerudstyr, hvidevarer, musik og meget andet.
Meget hurtigt lærte jeg, at en t-shirt med tryk, ikke bare er en t-shirt med tryk. Hvor på t-shirten skal der trykkes? Hvor mange farver skal der trykkes med? Hvilken type t-shirt og hvor stor? Hvordan skal der trykkes og i hvilke kvantiteter? Har kunden i forvejen et billede eller logo der er vektoriseret? Alle forhold har indflydelse på stykprisen, og stiller krav til at kunden forstår og kan tage stilling til egne behov – i hvert fald når vi taler om en webshop.

Det samme gælder en almindelig papirfolder. En folder forekom mig et elementært produkt, efter jeg i efteråret 2014 havde gennemført et kursus i design af samme med Adobe InDesign og Illustrator. Også her er der en lang række valg at træffe, som ikke alle kunder nødvendigvis har kompetence til at vurdere. Er der tale om en rullefalset, z-falset eller centerfoldet folder? Skal det være tyndt 100 gram papir eller 170 gram kvalitetspapir? Skal papiret kacheres? Kan kunden selv levere en færdigdesignet fil i InDesign, eller skal firmaets grafiker lave det for kunden? Hvilke krav stilles der til en InDesign fil?

Efterhånden som jeg fik indtryk af den enorme variation, som eksisterer inden for tryksager – og jeg har stadig kun set toppen af isbjerget – gik det op for mig, at især den tekniske udvikling ville blive et enormt arbejde. Det ydmyge udgangspunkt om ”et par kunder hist og her” med potentiale for vækst, blev mere fordrende end forventet.

Denne enorme variation, og de mange krav man kan stille til hver variation lærte mig også noget vigtigt: Du bør brug en erfaren grafiker og trykker, når du vil have en tryksag med kvalitet.

Begrænsningens kunst

Udfordringen med sådan et webshop projekt i en lille virksomhed, er at undgå at åbne Pandoras æske.

Gennem erhvervserfaring og studier ved jeg, at et webprojekt bør indeholde målgruppeanalyser med spørgeskemaer og interviews, afdækning af business cases, marked- og konkurrenceforhold, ligesom udviklingen kan rumme User eXperience design og usability testing for ikke at tale om afdækning af platforme.

Jo, en webshop KAN være et enormt projekt, hvis man vil gøre det til det. Kunsten er at begrænse projektet!

Efter mange kopper kaffe, ihærdigt arbejde for at afdække behov og krav til udvikling prissætningsmodul, samt en kraftig dosis antibiotika (lungebetændelse OG bronkitis på samme tid er ikke sjovt), fik vi etableret en plan, der var kortet ned til de lokale forhold.

For at bistå os, skulle en ekstern leverandør programmere et modul, der kunne varetage den komplekse del af arbejdet i at håndtere udregning priser og produkter med mange variationer. Opgaven blev tydeligt afgrænset, beskrevet grundigt og med praktiske henvisninger til masser af hjemmesider med tilsvarende funktionalitet.

Jeg fik fornøjelsen af at hygge mig med design, tekster, indhold og struktur samt formidling de udfordrende budskaber forbundet med tryksager. Især det sidstnævnte var en god indfaldsvinkel til at lære trykkerifaget bedre at kende, i det jeg jo måtte stille de mange dumme spørgsmål, som andre uvidende også ville stille.

Parallelt med den kreative indsats, holdte jeg kontakten til de eksterne programmører.

Guldtryk Reklame blev min uvurderlige kilde til viden om et fag, som er dybt fascinerende og enorm omfangsrigt. Lige fra visitkort til fremstilling af industriskilte i aluminium. Der leveres til alle kunder, lige fra den lille blomsterhandler på torvet til verdenskendte virksomheder – som jeg ellers vildt gerne ville ha skiltet med.

Helt ubeskriveligt fedt! Der var ikke én dag uden en åbenbaring!

En ekstern showstopper

Projektet tog hurtigt form. Design og bestillingsproces var hurtigt stillet på benene. En af fordelene ved et webshop CMS er, at de grundlæggende elementer hurtigt kan konfigureres, hvis man er vant til det. Tænk på et CMS som et digitalt stillads, som man hurtigt kan bygge en forretning om.

Kompleksitet, kompetencer samt de sproglige og kulturelle forhold, som præger danske leverandører der bruger arbejdskraft i udlandet, gjorde at mange dele af det eksterne udviklingsprojekt skred langsomt frem. Til trods for ugentlige møder, ja sågar daglig kontakt med sparring og test, formåede leverandøren ikke at komme frem til det produkt vi havde bedt om.

Shoppens design og funktionalitet var tæt på et brugbart niveau, og det så også ud som om udviklerne var på rette vej.

Den komplicerede beregning af prissætning og avancestyring, lå uden for rækkevidde for leverandørens og de midler, vi havde til rådighed. Jo mere der blev udviklet og gravet i de mange variationer som tryksager besidder, og jo mere der blev skelet til vores behov, jo længere ud i fremtiden forsvandt deadline. Det blev sågar ekstra ”underholdende” da jeg tog de første udgaver i test. Fejl. Mange fejl. Vigtige fejl.

Såvel teori og erfaring med Prince2 og Agile projektledelse havde advaret mig om de risici, der er forbundet med at afvige fra metoder, og kun benytte sig af delelementer. Alligevel havde jeg bevaret min blonde naivitet, da vi hyrede et eksternt firma til at stå for udviklingen. De havde mandskab og ressourcer, og projektet var meget afgrænset og der var rigelig med eksempler på tilsvarende løsninger på nettet. Umiddelbart manglede de kompetencerne – det er ikke første gang jeg oplever det, og formentlig heller ikke sidste.

Selvom jeg helt afgjort placerer ansvaret, for at projektet kuldsejlede i sommeren 2015, hos leverandøren der havde fået opgaven, kunne jeg ikke slippe fornemmelsen af, at fejlen var min. Det ærgrede mig gevaldigt, at projektet holdt stille, for jeg sultede efter succes! Og det gjorde Guldtryk Reklame også.

Webshoppen havde taget form, vi kunne nærmest smage succesen!

Guldtryk.com går i luften i 2016

Derfor gjorde vi i efteråret og vinter 2015-2016 et nyt tilløb. Frustration og nederlag skulle ikke få bugt med os. Denne gang fik jeg carte blanche til at forme webshoppen så godt som muligt, og tilbyde et reduceret udvalg af tryksager.

Der er jo intet i vejen for, at en potentiel kunde kan henvende sig direkte, ved særlige behov, som endnu ikke er på shoppen.

WooCommerce erstattede Prestashop og Magento. Både WordPress og WooCommerce på mange måder er nemmere at tilpasse og justere – vi gik fra ”ret og rigtigt” til ”quick and dirty”. Denne gang var valget mere bevidst beskidt og dermed accepterede jeg / vi også de uundgåelige risici.

I vintermånederne knoklede jeg på design og brugervenlighed, søgte plugins og læste om child-theming. Guldtryk Reklame arbejdede på piktogrammer, test og produktpriser. Der skal mange timer til, at tilrette, finjustere og teste design og indhold. For den menige person, er der sikker stadig diskrepanser hist og her, men det er intet sammenlignet med udgangspunktet fra januar 2016.

Før sommerferien var det egentlig hensigten, at de sidste piktogrammer skulle på plads inden lancering. Tilsvarende skulle tekster og indhold have en tur med tættekam og de sidste produkter justeres og finpudses. Et standpunkt vi justerede efter sommerferien.

Med nystartede butikker er det jo ofte sådan, at der ligger lidt støv i hjørnerne, og at der mangler varer på udvalgte hylder. Opstartens charme, både for kunder og virksomhedsejer. Det skal være synligt at shoppen er ny, og ikke mindst mærkbart, når der bliver indført forbedringer. I august 2016 skulle det være.

Sammenligningsgrundlaget er trods alt gammel og nyt: Besøg www.guldtryk.dk, og kig herefter på www.guldtryk.com. Det er et kæmpe spring, og nogle gange kan vedvarende ambitioner også skubbe en lancering ud i det uendelige – at bygge en hjemmeside er jo ligesom et maleri: Arbejdet er aldrig færdigt!

I løbet af 1½ år har jeg luret på mange konkurrenters design, funktionalitet og indhold. Målet var at opnå en balance mellem design og funktionalitet, og en bonus ville være, at webshoppen også kan bruges på tablets. Af vores forarbejde ved vi at konkurrenterne har spenderet 6 og 7-cifrede beløb på professionelle IT firmaer, for at opnå hvad de har i dag. Vi har holdt os til bagateller, hvis vi udlader fiaskoen fra 2015. Hellere starte i det små, spare sammen og udvide, end at sætte sig i gæld fra starten.

Derfor er jeg stolt af den webshop, som er gået luften, selvom der er rig plads til forbedring. Der er fortrinsvis lagt knofedt, kodning og kaffe i arbejdet og der er kun sket enkelte ydmyg investeringer i udvidelser og funktionalitet.

Nu skal der samles inspiration og tilbagemeldinger fra besøgende og kunder via Usersnap (nederst til venstre på shoppen). Samtidig arbejder vi videre på at udbedre ”de små huller” i den digitale facade, indretter webshoppen så den bliver lidt mere imødekommende og sender lidt godter med de første ordrer.

Hvad er det så jeg har leveret?

Hvordan konkretiserer jeg, som konsulent og webdesigner, hvad jeg har leveret?

For det første har jeg et princip om, at jeg som teammedlem ikke har leveret noget som udelukkende er mit. Teamet har leveret hvad der i dag er tilgængeligt på www.guldtryk.com. Det er et resultat af fælles indsats og udgift – sådan foretrækker jeg at anskue et projekt.

Lige umiddelbart kan jeg tænke på følgende, som jeg har leveret siden december 2015, parallelt med andre jobs og udfordringer.

  • Afdækning og idé til tema og design, samt tilpasning af tema / child-tema med html, css, php og JavaScript
  • Afdækning af behov for plugins til WooCommerce, indkøb, tilretning af plugins i php og javascript
  • Test og konfiguration af plugins til komplekse prisstrukturer og udarbejdelse af dertilhørende excel-ark.
  • Indledende udarbejdelse af indhold og tekster med dertilhørende afstemning med NETS / Teller ift. indløsningsaftaler.
  • Oversættelser af plugins og tema fra engelsk til dansk
  • Koordinering med eksterne udviklere og plugin-leverandører
  • Myriader af test indkøb på kryds og tværs af produkter og efterfølgende tilrettelser af funktionelle eller sproglige fejl.
  • Sparring og instruktion af ansatte og praktikanter.
  • Google Search Console opsætning og tilpasning.
  • Kogning af adskillige kopper kaffe og indtagelse af alt for mange småkager.
  • Der er formentlig meget mere. Aktuelt kan jeg ikke overskue det, og jeg er egentlig også mere fokuseret på fremtiden, end fortiden

Lanceringen af Guldtryk.com

Nu nyder jeg, og forhåbentlig også Guldtryk, at webshoppen er lanceret. Det er en milepæl at komme i luften. At turde tage springet, og de glæder og udfordringer der følger.

Jeg håber at du som læser af min blog, vil hjælpe med at sprede ordet om www.guldtryk.com. En webshop drevet af en ambitiøs og arbejdsom lokal trykker, der håber at shoppen kan indbringe et par ordrer i ny og næh – naturlig gerne et par af de store!

Det har været en oplevelse, lærerigt, sjovt og kreativt, at kunne deltage i projektet med så frie tøjler som jeg har fået. At jeg forhåbentlig derigennem støtter en lokal virksomhed, ser jeg kun som en bonus.